Kirkens historie

Boeslunde har været helligsted i årtusinder, og nogle af landets største guldfund er gjort i den frugtbare muld i sognet. Fundene kan ses på Museum Vestsjælland og på Nationalmuseet. Se nogle af dem her: Skatten fra Borgbjerg Banke (natmus.dk)

Fordi Boeslunde siden oldtiden har været helligsted, er det meget sandsynligt, at her tidligt har ligget en kristen trækirke; i så fald er sagnet om en tidlig kirke på Borgbjerg Banke med til at antyde en anden beliggenhed for den første kirke. Vi véd i dag, at der i århundrederne inden Poppo og Ansgar var keltiske kristne i Danmark, så det er muligt, at kirken har været allerede fra denne periode, altså fra vikingetiden. 

Sagnet fortæller, at trolden Borg ikke kunne lide, at man byggede en kirke på hans banke, Borgbjerg Banke,og derfor rev han den ned om natten. Men de lokale genopbyggede kirken flere gange, indtil de vedtog at flytte kirken over på den anden side af Sønderupvej. Sagnet kan være opstået, fordi en trækirke på Borgbjerg Banke er brændt, måske endda flere gange. Det er også muligt, at kirken er blevet flyttet, for at man skulle kunne lave et forsvarsværk (borgen fra 1300-tallet) på dette sted. Desværre er vi ikke i stand til at efterforske antagelser om kirkebyggeri i dag, fordi Borgbjerg Banke næsten helt er blevet fjernet ved grusgravning i 1800- og 1900-tallet. Til gengæld er der i den gamle grusgrav blevet indrettet en friluftsscene.

Som den står i dag, bygget af munkesten, er Boeslunde Kirke er en af egnens yngste landsbykirker, kun omkring 700 år.  Et lille stykke kampestensmur i sydvæggen stammer fra den tidligere stenkirke på stedet og er formentlig et par hundrede år ældre – man begyndte at bygge kirker i kampesten omkring 1050. Det er muligt, at den første kirke der, hvor stenkirken nu står, også har været en trækirke. Det er muligt, at en udgravning som den af Jelling Kirke ville bringe spændende nyt for dagen, men en sådan er ikke planlagt.

Er Boeslunde kirke "ung" af alder, så er den til gengæld egnens største landsbykirke. Den er i næsten ren gotisk stil og særpræget på grund af det toskibede, relativt lavlavloftede kirkerum, der er dækket af 8 smukke hvælv. Kirken er påbegyndt omkring 1300 og siden blevet udvidet i etaper, indtil den nåede sin nuværende størrelse omkring 1450.

En væsentlig årsag til, at kirken er blevet så stor, er helligkilden Hellig Kors Kilde, nord for kirken. Den var en meget besøgt helligkilde i middelalderen, og det berettes, at mange syge er blevet helbredt ved at drikke af dens vand og vaske sig med det. Vandet var for datidens forhold meget rent og har sandsynligvis indeholdt en del mineraler, men størst virkning har det nok haft, at de syge oprigtigt troede, at Gud ville gøre dem raske.

Boeslunde Kirke var på grund af sin helligkilde så dominerende i lokalområdet, at der er langt til de nærmeste landsbykirker. Boeslunde Kirke forblev samlingspunktet for et vidstrakt landsogn, som i middelalderen omfattede 12 adskilte landsbyer, og det var med indtægterne fra kilden, at man efterhånden byggede kirken større.

Den seneste tilbygning er det nuværende våbenhus mod syd. Oprindelig var der indgang til kirken gennem det lille våbenhus ved nordsiden, der i dag tjener som fyrrum. Det nuværende våbenhus er oprindeligt bygget som sideskib, og for endevæggen, hvor der nu er dør, har der sikkert været et alter for kildens skytshelgen. Man har højst sandsynligt fejret helgenmesser i dette område.
I dag er det et stort og lyst våbenhus, som domineres af et maleri, der forestiller Jesus og disciplene i Getsemane have inden hans tilfangetagelse. Det er malet af Marie Wandel i 1935 og skænket til kirken i 1985.

I våbenhuset findes også minder om kirkens tidligere inventar, bl.a. nogle fotografier af kirkens tidligere altertavle, en sengotisk Maria-altertavle fra omkring 1450. Den er et pragtfuldt træskærerarbejde fra Lübeck. På grund af forfald blev den i 1922 overflyttet til Nationalmuseet, men først i 1984 blev den gennemgribende restaureret. Den er en af Nationalmuseets klenodier.

Når vi træder ind i kirken, fanges blikket af den nuværende altertavle, hvis to malerier forestiller Jesu fødsel og hans opstandelse på hver sin side af et krucifiks. Den er skåret og malet af Niels Skovgaard i 1924-25. Læg mærke til det smukt skårne kors, som er en del af rammen.
Niels Skovgaard har placeret både fødslen og opstandelsen i Boeslunde sogn: på fødselsbilledet er Maria og Josef et par solide sjællandske bønderfolk, og på opstandelsesbilledet blomstrer der anemoner for den opstandnes fødder. Det var vigtigt for Skovgaard, at evangeliet forkyndtes så nært som overhovedet muligt. 

Prædikestolen er bevidst uanseelig, for at den ikke skal spærre udsynet op til alteret. Den afløste i 1974 den tidligere prædikestol, der på en uskøn måde dækkede for udsynet op til alteret. Prædikestolen er flytbar, så der bl.a. kan være frit udsyn til brudepar.

Ældst i kirken er døbefonten. Ved den er utallige generationer blevet båret til dåben med bøn om, at de også måtte få del i livet med Gud gennem Jesus Kristus. Døbefonten er fra 1200-tallet og sandsynligvis fra den tidligere kirke på stedet.

Kirken er senest restaureret i 1973-74, hvor kunstmaler Ernst Trier forestod farvevalget til inventaret.